Posts Tagged ‘ukrudt’

Forglemmigej

Dette dejlige foto af min have har netop været vist i Familie Journalen – og det fik Anette til at spørge, om forglemmigej virkelig kan bruges som bunddække så tæt på græsplænen.

.

forglemmigej og græskanter

.

Mit umiddelbare svar var et klart JA … men efter at have tænkt mig lidt om, må jeg indrømme, at det er en sandhed med modifikationer.

Billedet er 3 år gammelt, og dengang var de mange hosta, bregner og akelejer, som lå på spring til at overtage bunddækketjansen, når forglemmigejerne visnede ned i løbet af sommeren, stadig forholdsvis små. Min tanke var, at planterne skulle leve fredeligt side om side, men virkeligheden blev anderledes.

I takt med at hosta, akelejer og bregner voksede til, blev der nemlig mindre og mindre plads og lys til, at de blå forårsbebuderes frø kunne spire, og i dag er der kun et par enkelte klynger forglemmigej tilbage dernede i baghaven ved min lille bænk.

Og det er jo præcis det, der sker i haven. De stærkeste breder sig og tager magten, medmindre man konstant er ude med riven og blander sig i hver eneste kamp rundt om i kroge og hjørner. Den slags ligger ikke til mig, så jeg har ladet den glade gule vorterod overtage forglemmigejernes plads om foråret.

De smukke forglemmigej er til gengæld flyttet om i forhavens staudebed, hvor de på dygtigste vis lukker hvert eneste hul langs græskanten – ja flere steder har de ligefrem bredt sig ud i græsset, så jeg næsten ikke nænner at slå plænen :-)

 

Halm i jordbærbedet

Mit jordbærbed er ikke særlig stort. Tre rækker med 12 planter i hver – fordelt på seks forskellige sorter fra helt tidlige til remonterende.

Bedet giver rigeligt med bær til mig og min mand – og der bliver også rigeligt til fryseren, så jeg kan lave jordbærgrød om vinteren. Jordbærgrød, der smager af varme sommerdage ♥

Men jordbærbedet giver så sandelig også rigeligt med ukrudt!!! Og jeg synes, det er ualmindelig besværligt og tidskrævende at luge mellem jordbærplanter – især når de er fyldt med bær.

Så i år prøver jeg at kvæle det håbefulde, genstridige og påtrængende ukrudt under en ordentlig halm-dyne. Cirka ti centimeter tyk og stoppet godt ind omkring hver enkelt plante. Indrømmet, jeg har brugt rigeligt, men overdrivelse plejer jo at fremme forståelsen.

Der findes selvfølgelig mange andre metoder til at undgå ukrudt i jordbærbedet. Ukrudtsdug og sort plastik er effektive men måske ikke særlig naturlige at se på. Flis er også en mulighed, men kræver ekstra gødning. Og græsafklip kan vise sig at give bagslag, hvis der er for mange spiredygtige frø i det afklippede græs.

.

halm mellem jordbærplanterne

.

Jeg bor jo på landet og har halmen lige ved hånden. Men selvom jeg skulle køre et stykke vej for at købe det hos en bonde, ville jeg vælge den løsning. Halmen forebygger nemlig svampeangreb i jordbærrene – og det sørger også for, at de modne bær kan ligge lunt, tørt og rent. Så er de lige til at plukke og putte i munden.

Hvis det skal være helt korrekt, skal halmen dog først lægges ud mellem rækkerne, når planterne står i blomst. Hvis halmen bliver lagt for tidligt ud, holder den nemlig på kulden i jorden, og så skal man ikke forvente tidlige jordbær. Men det har jeg altså valgt at se stort på – jeg er nemlig tilfreds, bare jeg slipper for at skulle hakke og luge i jordbærbedet!

Læs evt gså om, hvornår du skal gøde dine jordbær og hvordan du får tidlige jordbær

 

Byd sommerfuglene velkommen i haven

Mon ikke vi er mange, der drømmer om sommerfugle i haven? Som Lars udtrykker det, så vil han vildt gerne have dansende sommerfugle i haven, og derfor søger han lidt information om sommerfuglebusken.

Sommerfuglebusken er både nem og smuk. Den skal plantes her i foråret, og ligesom sommerfuglene foretrækker den en lun og solrig plads i haven.

Sommerfuglebusken fås i mange forskellige højder og bredder, lige fra de små dværgbuske, der sagtens kan trives i en krukke, til de omkring 3 meter høje eksemplarer, der kan bruges som graciøse træer ved terrassen.

Plant flere sommerfuglebuske i samme hul

Personligt synes jeg, at de fleste sommerfuglebuske er lidt for åbne/løse i grenstrukturen, så derfor kan jeg godt lide at plante 2-3 forskellige sorter i samme hul. Det giver en dejlig tæt busk – og et flot farvespil, når de blå, lyslilla og hvide blomsterklaser springer ud.

Apropos det med farverne, så lader det til, at sommerfuglene foretrækker de lyslilla og rosarøde blomster. Men af den grund skal de hvide buske nu ikke fravælges. De springer nemlig ofte lidt tidligere ud, og det forlænger jo perioden med flagrende skønhed. Altså endnu en grund til at plante flere forskellige sorter sammen eller rundt om i haven.

.

dagpåfugleøje på sommerfugle busk

Den smukke dagpåfugleøje på en lilla sommerfuglebusk

.

Det allervigtigste i forhold til sommerfuglene er dog, at de har et sted at lægge æg … og så er det lige, at jeg må ødelægge fantasien om den perfekte have og hviske, at sommerfuglelarver har brug for højt græs, skræpper, brændenælder, kællingetand, hvidkløver og tidsler.

Så hvis du drømmer om mange sommerfugle i haven, så vend det blinde gartnerøje til et par totter ukrudt og tag i stedet en slapper i selskab med de smukke insekter.

Læs evt mere om den sommerfuglevenlige have her  – og så vender jeg snart tilbage med flere ideer til stauder og buske, som er gode for sommerfuglene.

Ønsker jer en skøn weekend :-)

.

Nu skal hækken gødes

Trine plantede en ny hæk i efteråret, og nu spørger hun, hvornår og hvordan den skal gødes.

Hvis jeg skal være naturvenlig og økologisk, svarer jeg selvfølgelig, at hækken skal have et godt lag velopsat møg eller kompost, som lægges ud nu her i foråret.

Men det er jo langtfra alle haveejere, der ligger inde med så store mængder kompost, at det rækker til en hel hæk – eller som har mulighed for at spænde traileren bag bilen og hente et læs kompost på genbrugspladsen.

Naturgødning eller kunstgødning

Så jeg vover lige at hviske, at almindelig klorfri NPK gødning er udmærket hækgødning. Strø det ud med let hånd langs med hækken som salt på et æg nu i det tidligere forår. Gentag i maj og evt igen i løbet af juli.

NPK gødning/kunstgødning bør spredes i tørt vejr eller før hækken springer ud. De små gødningskugler kan nemlig svide hækkens blade.

Selvfølgelig findes der også en lang række glimrende organiske naturgødninger, der er fremstillet af heste-, hønse- eller kvægmøg. De er generelt dyrere end kunstgødning, men skal til gengæld kun udspredes én gang i løbet af foråret. Den organiske/naturlige gødning bliver nemlig frigivet langsommere end kunstgødningen og holder derfor hele sæsonen.

.

hække i haven

.

Det vigtigste for en nyplantet hæk er dog ikke gødning men derimod at slippe for ukrudt. Det kan være hårdt arbejde med hakkejern (pas på hækkens rødder) eller klør fem – medmindre du da har brugt møg/kompost som gødning. Det er ikke bare fyldt med næring, men fungerer også fint som ukrudtsdække.

Flis er også velegnet som ukrudtsdække, men husk, at hækken i så fald har brug for ekstra gødning og kalk. Den naturlige og uundgåelige omsætning af flis forbruger en del næringsstoffer.

Held og lykke med hækken :-)

Mange hilsner

Inge

 

 

Lav dit eget urte-apotek

Nu frister mælkebøtternes grønne rosetter med supersunde blade til middagsbordets grønne salat.

Mælkebøtteblade er let bitre og gør sig skønt som pikant tilsætning i salatskålen. De er fyldt med vitaminer og mineraler – og styrker såvel galde som lever. Noget de fleste af os sikkert kan trænge til ovenpå vinterens knapt så sunde levevis.

Mælkebøtten er blevet populær hos den kulinariske elite, så lur mig, om ikke den udskældte blomst pludselig opnår en langt finere status i haven. Og smuk er den jo – vi skal bare lige vænne os til at tænke i nye baner.

Tusindfryd og sunde urter i græsplænen

Det gælder også de glade tusindfryd, som myldrer frem i græsplænen. Efter sigende kan planten bruges som kompres mod uren hud, udslæt og eksem, og i gamle dage spiste man tusindfryd i den såkaldte skærtorsdags-suppe, der hjalp kroppen med at rense alle de affaldsstoffer ud, som var opsamlet gennem vinteren. Nu om stunder bruges de hvide blomster nu mest i teer, hvor de har ry for at have en nyrestyrkende effekt.

.

violer og urter i græsplænen

De små smukke violer vokser tæt i min græsplæne

.

Og hvor finder jeg så de sunde mælkebøtteblade og de styrkende tusindfryd?

Åh jo, de vokser såmænd frivilligt i græsplænen lige udenfor min havedør og kræver slet ingen forplejning. De har endda selskab af vidunderlige martsvioler, som sandelig også pynter i salatskålen.

Jeg foretrækker dog at nyde violerne som muntre blå pletter i græsset, hvor de er ren balsam for sjælen. Den slags er nemlig også godt at have i et husapotek.

Læs evt mere om spiseligt ukrudt og andre spændende sager i Smag på haven

.

Kald det bare omhu

Efteråret er min mest aktive havetid – og når andre drømmer om hvid jul, kravler jeg rundt i staudebedet med mudder på knæene og rød næse.

Jeg nyder det! Jeg elsker at følge havens rolige afsked med den forgangne sommer, og jeg kan slet ikke undvære den daglige stund i frisk luft mens fuglene kvidrer ved foderbrættet. Det dejlige vejr og den lavtstående efterårssol, som har skinnet så smukt på det sidste, har sandelig heller ikke gjort nydelsen mindre

.

min smukke efterårshave

.

Desuden er det en fornøjelse af vide, at dét jeg får lavet i løbet af efteråret og vinteren, ikke skal ordnes til forår og sommer. Der er sikkert nogen, der vil kalde det for rettidig omhu, men personligt mener jeg nu, at det er en slags camoufleret dovenskab ;-)

Lettere at luge om efteråret

Det er nemlig meget lettere luge, når havens bede ikke er fyldt med blomster. Det flerårige ukrudt får et alvorligt knæk, og selvom der fortsat ligger masser af ukrudtsfrø på lur, så når de ikke at spire, før erantis, vintergækker og forglemmigej danner et tæt tæppe hen over dem. Blot jeg lader være med at rode i jorden til foråret eller trampe rundt mellem blomsterne og sætte fodspor, så får nye ukrudtsfrø hverken lys eller luft til at titte frem. Takket være min indsats her om efteråret samt et tæt plantedække kan jeg altså slappe af det meste af sommeren.

Så ja, det kan nok alligevel godt kaldes for rettidig omhu – den slags plejer jo at give gevinst på den lange bane – og så lyder det også meget pænere end dovenskab ;-)

.

En lusket plan

Normalt lader jeg bladene ligge, hvor de falder. En efterårsstorm eller to skal såmænd snart få fejet løvet ind under hæk og buske, så hvorfor dog besvære sig med arbejde, som naturen klarer til ug.

Men i år har jeg en plan med bladene. Endda en temmelig lusket plan – i alt fald hvis man spørger de emsige skvalderkålstotter, som holder til under min smukke snebollebusk. De har efterhånden drillet mig i lidt for mange år, og nu skal det være slut!

.

nedfaldsblade og skvalderkål

.

Skvalderkål breder sig som bekendt ved hjælp af rod-udløbere, og de stikker sjældent dybere i jorden end nødvendigt. I porøs og let fugtig muldjord kan de ligge lige i overfladen, men under snebollen er der tørt og benhårdt, så her benytter skvalderkålen – den snu bavian – en anden strategi. Den har nemlig opdaget, at jorden er meget mere bekvem i 10 centimeters dybde, så der hygger den sig gevaldigt, alt mens den hyppigt sender totter af irriterende grønne blade op fra dybet.

Selvfølgelig kunne jeg gå til angreb på det genstridige ukrudt med greb og rå muskelstyrke. Problemet er bare de mange forårsløg, som vokser tæt under busken – og … hrm … så kniber det måske også lidt med musklerne ;-)

Men se, i dag har jeg samlet blade til den store guldmedalje og lagt et tykt, tykt lag rundt om snebollebusken. Måske bliver jeg nødt til at gentage proceduren et par år i træk, men før eller siden skal det tætte og fugtighedsbevarende tæppe af halvt omsatte blade nok lokke de fleste af skvalderkålens rødder op mod overfladen og dermed indenfor min rækkevidde!

.

Styr på ukrudtet

Om sommeren vil jeg allerhelst slappe af i haven. Nå ja, det hænder da, at jeg får en raptus og kaster mig ud i grundig overhaling af et staudebed – og som regel bruger jeg også en del tid i køkkenhaven. Men som udgangspunkt synes jeg altså, at haven er dejligst set fra dybet af en liggestol.

Det forudsætter dog, at ukrudtet ikke gror alt for vildt mellem buskene eller truer med at kvæle blomsterne. For nok er jeg mageligt anlagt, men jeg hører (desværre) ikke til den type, der kan smække rumpen i sædet trods rod og kaos. Så hvis jeg skal kunne nyde sommerhaven i ro og mag, kræver det langsigtet planlægning. En planlægning, der gerne starter omkring efterårsferien.

Fidusen går i al sin enkelthed ud på at gennemtrawle haven for ukrudt. Skvalderkål, senegræs, febernellikerod, brændenælder, tidsler, mælkebøtter og alt, hvad der ellers er uønsket i havens bede, bliver  fjernet med konsekvent hånd. Så slipper jeg nemlig for en masse bøvl med det til foråret og kan slappe af med nogenlunde god samvittighed.

.

ukrudt i haven

.

Det lyder måske lidt voldsomt med sådan en gennemgribende lugning – og jeg må da også indrømme, at ukrudtet har hygget sig i dølgsmål sommeren igennem. Trillebøren bliver hurtigt fyldt, men projektet er nu slet ikke så slemt endda. Her om efteråret er jorden jo dejlig blød at arbejde i, og rødderne sidder ikke særlig fast.

Selv skvalderkålens alenlange udløbere er lette at hive op, og de steder, hvor græsset har bredt sig ind under stauderne, kan tuerne helt bogstaveligt skrælles af med klør fem, så kanterne atter fremstår pæne og velordnede.
Problemerne opstår faktisk først, når jeg får lyst til en pause og opdager, at liggestolen er OPTAGET!

.

 

Katost

Engang troede jeg, at navnet på denne dejlige plante blev udtalt som ka-tost. Det lød ligesom mest botanisk i mine ører. Siden har jeg fundet ud af, at planten hedder malva på latin og  kat-ost på dansk. Det danske navn har den fået, fordi dens frø ligner en lille rund ost  ….. ja, det var kattens ;-)   Nogen mener i øvrigt, at kat før i tiden var et skældsord, andre siger, at det betyder ”lille”.

Den almindelige katost er egentlig en vild blomst men fungerer fint i haven sammen med vore forædlede planter. Den er ikke bleg for at tage kampen op mod skvalderkål og andet irriterende ukrudt – og den er nærmest genial som bunddække under sommerfuglebuske og langbenede roser. Også smuk sammen med stokroser eller som skygge og benskjuler for clematis og kaprifolie.

Før i tiden blev den almindelige katost bla brugt som kvægfoder og lægeplante. Den skulle efter sigende sætte gang i mælkeproduktionen både hos køer og kvinder  (og NEJ – ingen yderligere sammenligning!!!) Desuden er den en fin biplante, og den kan såmænd også bruges i salatskålen og sammenkogte retter.

Almindelig katost er i familie med mange af vores skattede haveblomster, fx stokrose, syrisk rose og marmelukærme, og den findes selvfølgelig også i flere forædlede udgaver.

.

katost

 

.

Selv har jeg en moskuskatost. Den blev sået for flere år siden i et hjørne af gårdspladsen mellem småstenene og har siden bredt sig villigt helt uden min indblanding. Den blomstrer lidt senere end almindelig katost, men til gengæld betydelig mere overdådigt, og sætter virkelig kolorit på sommerens måltider under åben himmel. Det er den slags nemme planter, der gør havelivet herligt.

Havearkitekt og forfatter
Havearkitekt og forfatter

Har du brug for en haveplan eller et godt råd om haven, så klik på billedet og læs mere.

Inspiration
Inspiration

Den dejligste have er den, som passer helt perfekt til dig og dit liv

Tegn din egen haveplan
Tegn din egen haveplan

Er du gør-det-selv typen, så klik på billedet og tag et kig på det gratis online kursus om haveplaner og haveindretning.
Rigtig god fornøjelse :-)

Haveliv på facebook
Lykken har rødder
Lykken har rødder

en skøn bog om nemme haver, hvor du kan stresse af. Fyldt med inspiration til din egen private oase.

Havetips og inspiration
Staudebedet
Staudebedet

Drømmer du om et flot staudebed, der er nemt at passe og smukt at se på - så hyg dig med Inges tips om stauder og deres særheder

Slap af i haven
Slap af i haven

Er du træt, stresset eller presset, så snup en pause i haven. Det er ligefrem videnskabeligt bevist, at haven har en helbredende virkning

Hyggelige haver
Hyggelige haver

En fin lille havebog - stopfyldt med inspiration og ideer til nemme og hyggelige haver

Smag på Haven
Smag på Haven

Køkkenhave eller ej, så kan du altid finde sunde lækkerier lige udenfor havedøren.
Brug bogen som inspiration og gå på opdagelse i havens buffet sammen med dine børn eller børnebørn

Frugthaven
Frugthaven

Skal din have være supernem at passe, smuk at kigge på og dejlig at være i, så plant en frugthave og nyd livet.