Posts Tagged ‘nedfaldsblade’

Nedfaldsblade – til gavn eller ej

Forleden dag fortalte jeg om løvfald og de raslende nedfaldsblade, der dækker græsplænen i min have. Det fik Vivian til at spørge, om man egentlig gør haven/ormene en tjeneste ved at lade bladene ligge.

Min første indskydelse var, at selvfølgelig gør man da det! Naturen er jo hensigtsmæssigt indrettet, og når den drysser om sig med blade, er det netop for at give regnormene noget at gumle i. For at sige det temmelig firkantet, så bliver muldjorden mere og mere næringsrig, jo flere blade regnormene gnasker i sig – og det er til gavn for planterne.

Sådan foregår det ude i skoven, og sådan ville jeg ønske, at det også fik lov at foregå i landets mange haver. Men inderst inde ved jeg godt, at der er forskel på naturen i skoven og kulturen i haven.

.

Nedfaldsblade

Blade og æbler pryder græsplænen til gavn for naturen

.

Der er fx ingen indkørsler, terrasser og flisegange ude i skoven. Der er heller ikke dræbersnegle! Og der er slet ingen græsplæner, der får åndenød under et alt for tæt tæppe af blade.
Der er heller ikke staude- og rosenbede, der kræver ekstra gødning eller særskilt vinterdækning – eller køkkenhaver, der har godt af velomsat kompost.

Natur eller kultur i haven

Når vi samler/fjerner nedfaldsbladene i haven, behøver det ikke kun at være af æstetiske grunde eller for at vise naboen, at vi skam har styr på tingene ;-)
Det kan også være, fordi vi gerne vil udnytte bladene optimalt i komposten, beskytte højt skattede planter, forebygge sneskimmel i græsplænen eller undgå fedtede og glatte pletter på stier og gangarealer.

Så jo mere, jeg tænker over det, jo sværere synes jeg faktisk, det er at svare på Vivians spørgsmål. Jo, når det gælder regnormene og alle de andre ”nedbrydnings- og omsætningsorganismer”, er jeg slet ikke i tvivl. De foretrækker helt klart et godt lag blade, og jo bedre livsbetingelser alt småkravlet i haven har, jo mere fuglesang vil vi haveejere kunne glæde os over om sommeren.

Når det gælder selve haven, tør jeg derimod ikke give et entydigt svar. Det kommer nemlig fuldstændig an på, hvordan den er indrettet og hvilke forventninger, ønsker og drømme dens ejer har.

Og JA, jeg kan skam sagtens falde på halen af beundring over en velrevet grøn græsplæne samt en nydelig kompostbunke. I år er jeg bare lidt smådoven og foretrækker at læne mig tilbage og nyde løvfaldet og vindens leg med bladene samt naturens væsen derude i haven :-)

.

Gyldent løvfald - kirsebærtræ

Kirsebærtræets gyldne blade farver både himmel og græs

.

Løvfald – nu slipper træerne det gamle

NU falder bladene. Et for et eller i samlet flok lader de sig lokke af vinden. Hvirvler graciøst, nonchalant og legende gennem luften. Og dækker græsset med gyldne farver. Det er løvfaldstid.

.

Løvfald - nedfaldsblade i frugthaven

Gyldne blade i frugthaven

.

På det praktiske plan lader jeg bladene ligge, hvor de er landet. Jeg ved jo, at blæst og storm snart vil feje de fleste ind mellem buske og stauder, og at resten altid kan samles op med rive eller plæneklipper på en stille og lun novemberdag, hvis … og jeg siger udtrykkelig ”hvis” … jeg … mod forventning … skulle blive myreflittig.
Og ellers gør de jo ingen skade. De er en del af naturens intelligente kredsløb og giver liv til millioner af små organismer, der danner grundlaget i fødekæden og skaber den variation, fuglesang og stemning i haven, som jeg elsker.

Leg, løvfald og letsind

På det muntre plan trasker jeg gennem de tørre og raslende blade. Suger nuancer fra brunt over gyldent til orange og rødt gennem nethinderne og langt ind i hjernen, hvor roen og glæden langsomt lander, mens jeg fortsætter ad havens stier. Fornøjet lytter jeg til den muntre raslen og sprøde knasen under mine træskosåler og får lyst til at hoppe på barnlig vis.

Kald mig bare et letsindigt rodehoved – det er så sjældent, det sker! Så sjældent jeg vover at give los i tillid til, at alt nok skal falde til ro og orden igen uden mit bidrag og min indsats.

.

løvfald - kirsebærblade

Naturens kaos er altid smukt

.

Det pudsige er, at de dybere erkendelser og aha-oplevelser altid melder sig, når vi et kort øjeblik tør slappe af og lade os føre med af vinden ganske som bladene. Og mens jeg står der midt i haven og nyder efterårets skarpe men smukke friskhed, slår det mig pludselig, at vi burde gøre ligesom træerne: Bare slippe og smide alt overflødigt. Lade vore tanker dale til jorden som blade i sikker forvisning om, at de vil forrådne, forsvinde eller formulde.

For sagen er jo den, at hvis træerne fastholdt bladene – eller bladene klamrede sig til træerne, ville der aldrig opstå noget nyt. Så ville det brugte, det slidte og det udtjente ikke kunne omdannes til ny vækst og nye friske, grønne blade.

Ønsker dig en smuk og dejlig weekend

.

 

En lusket plan

Normalt lader jeg bladene ligge, hvor de falder. En efterårsstorm eller to skal såmænd snart få fejet løvet ind under hæk og buske, så hvorfor dog besvære sig med arbejde, som naturen klarer til ug.

Men i år har jeg en plan med bladene. Endda en temmelig lusket plan – i alt fald hvis man spørger de emsige skvalderkålstotter, som holder til under min smukke snebollebusk. De har efterhånden drillet mig i lidt for mange år, og nu skal det være slut!

.

nedfaldsblade og skvalderkål

.

Skvalderkål breder sig som bekendt ved hjælp af rod-udløbere, og de stikker sjældent dybere i jorden end nødvendigt. I porøs og let fugtig muldjord kan de ligge lige i overfladen, men under snebollen er der tørt og benhårdt, så her benytter skvalderkålen – den snu bavian – en anden strategi. Den har nemlig opdaget, at jorden er meget mere bekvem i 10 centimeters dybde, så der hygger den sig gevaldigt, alt mens den hyppigt sender totter af irriterende grønne blade op fra dybet.

Selvfølgelig kunne jeg gå til angreb på det genstridige ukrudt med greb og rå muskelstyrke. Problemet er bare de mange forårsløg, som vokser tæt under busken – og … hrm … så kniber det måske også lidt med musklerne ;-)

Men se, i dag har jeg samlet blade til den store guldmedalje og lagt et tykt, tykt lag rundt om snebollebusken. Måske bliver jeg nødt til at gentage proceduren et par år i træk, men før eller siden skal det tætte og fugtighedsbevarende tæppe af halvt omsatte blade nok lokke de fleste af skvalderkålens rødder op mod overfladen og dermed indenfor min rækkevidde!

.

Hver tid sin charme

Jeg tænker så godt, når jeg går og pusler i haven – og netop nu, hvor løvet daler til jorden, er det jo nærliggende at filosofere lidt over livet i almindelighed og min alder i særdeleshed!

.

når løvet daler

.

For mig har foråret altid været en slags fødsel. Når de små erantis og vintergækker titter frem af vinterens sne og kulde, er det som om livet melder sin ankomst. Haven er fyldt med løfter, og for hver dag titter nye muligheder frem. Blomst efter blomst dækker jorden, og før man får set sig om, springer de farvestrålende tulipaner ud som fjollede teenagere.

Så kommer sommeren. Mættet med skønhed, energi og summende bier. Roserne fylder luften med forførende dufte. Der pusles i hver en krog og hver en rede. Alting gror og vokser så hurtigt, at man knapt kan følge med – og hovsa – midt i juli ser græsset pludselig lidt tørt og svedent ud. Næsten som om haven er ramt af stress og præstationsangst.

Og så går det jo, som det må gå. Haven og livet har passeret sit højdepunkt, men forude venter stadig mange skønne stunder. Høst og glæde. Ro og sensommer. Før løvet langsomt farves og slutter af i et festligt skrud og giver plads til det forfald, der kan være smukt eller vederstyggeligt. Helt afhængigt af øjnene, der ser.

Spørgsmålet er så, hvor jeg befinder mig i årets og livets gang?

Jeg tror, det må blive august. Den smukkeste blomsterpragt er forbi, men alt er stadig frodigt … bilder jeg mig i alt fald ind …
Tiden er inde til at høste og nyde frugterne af alt det, der blev sået i foråret – og nå ja, så hænder det selvfølgelig også, at en ordentlig hedebølge gi´r gevaldigt sved på panden ;-)

.

 

Katten i sækken

Jeg synes nedfaldsblade er geniale som vinterdække og jordforbedring i havens staudebede, men for et par dage siden gjorde flere af mine facebookvenner mig opmærksom på, at der sandelig også kan lure farer mellem de dejlige kulørte og knitrende blade fra træer og buske. For eksempel kan der følge spiredygtige frø fra havens træer med, når man river plænen for at samle de nedfaldne blade sammen.

Se, nu kunne jeg dovne rad jo godt fristes til at mumle noget om, at man ikke behøver at rive SÅ grundigt ;-)  På den anden side må jeg bøje mig for kendsgerningerne og indrømme, at træer har for vane at drysse agern, frø, kogler og alskens andre frø omkring sig. Og en del af enhver haveejers arbejde består i at hive små selvsåede træer op. Min egen have forsøger hvert år at forvandle sig til en ahornskov – også de steder, hvor der ikke ligger et eneste nedfaldsblad!

Naturen springer altid i krat

Mus, egern og fugle gør deres for at hjælpe træerne med at få frø og kerner spredt. Sådan er naturen nu engang indrettet. Den gør alt for at springe i krat uanset om vi fjerner de nedfaldne blade eller bruger dem til noget konstruktivt. Så den side af sagen tager jeg roligt.

.

brug dine nedfaldsblade til jordforbedring.

Derimod rynker jeg panden lidt bekymret, når jeg hører om haveejere, der glædestrålende modtager sækkevis af nedfaldsblade fra venner og bekendte. Der kan nemlig gemme sig langt værre ting i sådan en sæk end et par træer i svøb. Snegle, skadedyr, sygdomme, svampe … jo, jo – det gamle mundheld om ”katten i sækken” gælder skam også i haven.

Havens egne blade – og katte – gør derimod igen skade. Førstnævnte gøder og forbedrer jorden så godt, og sidstnævnte snupper de små vimse mus, som ellers gemmer forråd af spiredygtige agern de særeste og mest ufremkommelige steder.

.

 

Havearkitekt og forfatter
Havearkitekt og forfatter

Har du brug for en haveplan eller et godt råd om haven, så klik på billedet og læs mere.

Inspiration
Inspiration

Den dejligste have er den, som passer helt perfekt til dig og dit liv

Tegn din egen haveplan
Tegn din egen haveplan

Er du gør-det-selv typen, så klik på billedet og tag et kig på det gratis online kursus om haveplaner og haveindretning.
Rigtig god fornøjelse :-)

Haveliv på facebook
Lykken har rødder
Lykken har rødder

en skøn bog om nemme haver, hvor du kan stresse af. Fyldt med inspiration til din egen private oase.

Havetips og inspiration
Staudebedet
Staudebedet

Drømmer du om et flot staudebed, der er nemt at passe og smukt at se på - så hyg dig med Inges tips om stauder og deres særheder

Slap af i haven
Slap af i haven

Er du træt, stresset eller presset, så snup en pause i haven. Det er ligefrem videnskabeligt bevist, at haven har en helbredende virkning

Hyggelige haver
Hyggelige haver

En fin lille havebog - stopfyldt med inspiration og ideer til nemme og hyggelige haver

Smag på Haven
Smag på Haven

Køkkenhave eller ej, så kan du altid finde sunde lækkerier lige udenfor havedøren.
Brug bogen som inspiration og gå på opdagelse i havens buffet sammen med dine børn eller børnebørn

Frugthaven
Frugthaven

Skal din have være supernem at passe, smuk at kigge på og dejlig at være i, så plant en frugthave og nyd livet.