Posts Tagged ‘hæk’

Sådan laver du et nemt og dekorativt hindbærbed

Marianne kan godt lide hindbær, men hun synes, det virker temmelig køkkenhaveagtigt, når planterne er bundet op til en (stål)tråd og står på rad og række mellem en masse pæle. Så nu efterlyser hun ideer til mere dekorative placeringer af de lækre bær.

Jeg har selv en del sommerhindbær i haven – og jeg har det ligesom Marianne. Alt det der med pæle og opbinding er slet ikke mig. Så derfor har mine hindbær altid stået i en tæt klynge og fået lov at støtte sig selv og hinanden på bedste vis.

Men nu er jeg jo også ordensmenneske, så synet af lange ranker, der stritter i alle retninger eller vælter, støder mit øje. Derfor studser jeg mine hindbærplanter sidst på sommeren, når de nye skud er omkring en meter høje. Frem med hækkesaksen og af med toppen! Så kan planterne nemlig stå selv uden støtte, men indrømmet, det går lidt ud over udbyttet. Til gengæld slipper jeg for en masse besværligt opbindingsarbejde, og et bredt hindbærbed kan ligefrem danne en fin men lidt åben hæk.

.

hindbærbed

.

Hindbær er dog ikke bare hindbær. Der findes både sommerhindbær, der modner i juli måned, og efterårshindbær, der kan give bær fra midten af august og helt indtil frosten melder sin ankomst. Sommerhindbær sætter bær på toårige skud og skal beskæres efter høst, mens efterårshindbær beskæres i marts.

Så hvad med at plante et par klynger efterårshindbær i rosenbedet? De skal jo stort set beskæres samtidig. Om sommeren vil hindbærplanterne få rosenbedet til at se mere frodigt ud. Om vinteren vil man næppe lægge mærke til, at der står hindbærranker mellem de nøgne roser. Og sidst men ikke mindst, så passer smagen af søde hindbær og duften af skønne roser da ualmindelig godt sammen … mums!!!

.

Nu skal hækken gødes

Trine plantede en ny hæk i efteråret, og nu spørger hun, hvornår og hvordan den skal gødes.

Hvis jeg skal være naturvenlig og økologisk, svarer jeg selvfølgelig, at hækken skal have et godt lag velopsat møg eller kompost, som lægges ud nu her i foråret.

Men det er jo langtfra alle haveejere, der ligger inde med så store mængder kompost, at det rækker til en hel hæk – eller som har mulighed for at spænde traileren bag bilen og hente et læs kompost på genbrugspladsen.

Naturgødning eller kunstgødning

Så jeg vover lige at hviske, at almindelig klorfri NPK gødning er udmærket hækgødning. Strø det ud med let hånd langs med hækken som salt på et æg nu i det tidligere forår. Gentag i maj og evt igen i løbet af juli.

NPK gødning/kunstgødning bør spredes i tørt vejr eller før hækken springer ud. De små gødningskugler kan nemlig svide hækkens blade.

Selvfølgelig findes der også en lang række glimrende organiske naturgødninger, der er fremstillet af heste-, hønse- eller kvægmøg. De er generelt dyrere end kunstgødning, men skal til gengæld kun udspredes én gang i løbet af foråret. Den organiske/naturlige gødning bliver nemlig frigivet langsommere end kunstgødningen og holder derfor hele sæsonen.

.

hække i haven

.

Det vigtigste for en nyplantet hæk er dog ikke gødning men derimod at slippe for ukrudt. Det kan være hårdt arbejde med hakkejern (pas på hækkens rødder) eller klør fem – medmindre du da har brugt møg/kompost som gødning. Det er ikke bare fyldt med næring, men fungerer også fint som ukrudtsdække.

Flis er også velegnet som ukrudtsdække, men husk, at hækken i så fald har brug for ekstra gødning og kalk. Den naturlige og uundgåelige omsætning af flis forbruger en del næringsstoffer.

Held og lykke med hækken :-)

Mange hilsner

Inge

 

 

Havearkitekt og forfatter
Havearkitekt og forfatter

Har du brug for en haveplan eller et godt råd om haven, så klik på billedet og læs mere.

Inspiration
Inspiration

Den dejligste have er den, som passer helt perfekt til dig og dit liv

Tegn din egen haveplan
Tegn din egen haveplan

Er du gør-det-selv typen, så klik på billedet og tag et kig på det gratis online kursus om haveplaner og haveindretning.
Rigtig god fornøjelse :-)

Haveliv på facebook
Lykken har rødder
Lykken har rødder

en skøn bog om nemme haver, hvor du kan stresse af. Fyldt med inspiration til din egen private oase.

Havetips og inspiration
Staudebedet
Staudebedet

Drømmer du om et flot staudebed, der er nemt at passe og smukt at se på - så hyg dig med Inges tips om stauder og deres særheder

Slap af i haven
Slap af i haven

Er du træt, stresset eller presset, så snup en pause i haven. Det er ligefrem videnskabeligt bevist, at haven har en helbredende virkning

Hyggelige haver
Hyggelige haver

En fin lille havebog - stopfyldt med inspiration og ideer til nemme og hyggelige haver

Smag på Haven
Smag på Haven

Køkkenhave eller ej, så kan du altid finde sunde lækkerier lige udenfor havedøren.
Brug bogen som inspiration og gå på opdagelse i havens buffet sammen med dine børn eller børnebørn

Frugthaven
Frugthaven

Skal din have være supernem at passe, smuk at kigge på og dejlig at være i, så plant en frugthave og nyd livet.