Posts Tagged ‘efterår’

Efterår og tid til eftertanke

Jeg kan ikke rigtig tage mig sammen for tiden. Tuller bare rundt i haven, trækker tiden i langdrag og prøver at fastholde nuet.

Kærtegner et plettet blad, nyder et solstrejf mellem skyerne, begraver blikket i sankthansurtens dybe glød, samler et regnvådt æble op fra græsset og bider, så saften sprøjter, lader kulden fra bænken krybe helt ind under huden, rejser mig brat men sænker atter farten for at lytte til de raslende blade under mine fødder. Må lige traske endnu en tur ad havens stier og stjæler til sidst – på vej mod husets lune aftenhygge – et kys fra en kølig rosenmund.

.

Rose Lady Emma Hamilton

Lady Emma Hamilton - og nej, normalt kysser jeg ikke på damer ;-)

.

Det er efterår, og jeg burde være flittig. Samle æbler, slå græs, rydde op i køkkenhaven, dele stauder og måske studse den brede buksbomhæk.

Men det både må og kan vente. Jeg har brug for en pause og vælger at betragte efteråret som en omstillingsproces mellem sommerens skaberkraft og vinterens fordybelse.

Jeg vil følge naturens tempo. Forundres over træer og buske, der deler så gavmildt ud af frugt, mens de smider om sig med blade og afslører sommerens tilvækst. Måske bør jeg overveje, hvilke frugter jeg selv fik sat i sommerens løb – og fik jeg mon taget hånd om egen vækst?

Snart vil den første nattefrost få tallerkensmækker, georginer og gladiolus til at segne. Så vil jeg finde riven og gummistøvlerne frem. Rydde op, gøre klar til et nyt kapitel og glædes over de frø, der er sået. Jeg ved jo, at der under det stille forfald lurer spirende kræfter …

.

Tallerkensmækker

Tallerkensmækker er flinke til at så sig selv

.

Kald det bare omhu

Efteråret er min mest aktive havetid – og når andre drømmer om hvid jul, kravler jeg rundt i staudebedet med mudder på knæene og rød næse.

Jeg nyder det! Jeg elsker at følge havens rolige afsked med den forgangne sommer, og jeg kan slet ikke undvære den daglige stund i frisk luft mens fuglene kvidrer ved foderbrættet. Det dejlige vejr og den lavtstående efterårssol, som har skinnet så smukt på det sidste, har sandelig heller ikke gjort nydelsen mindre

.

min smukke efterårshave

.

Desuden er det en fornøjelse af vide, at dét jeg får lavet i løbet af efteråret og vinteren, ikke skal ordnes til forår og sommer. Der er sikkert nogen, der vil kalde det for rettidig omhu, men personligt mener jeg nu, at det er en slags camoufleret dovenskab ;-)

Lettere at luge om efteråret

Det er nemlig meget lettere luge, når havens bede ikke er fyldt med blomster. Det flerårige ukrudt får et alvorligt knæk, og selvom der fortsat ligger masser af ukrudtsfrø på lur, så når de ikke at spire, før erantis, vintergækker og forglemmigej danner et tæt tæppe hen over dem. Blot jeg lader være med at rode i jorden til foråret eller trampe rundt mellem blomsterne og sætte fodspor, så får nye ukrudtsfrø hverken lys eller luft til at titte frem. Takket være min indsats her om efteråret samt et tæt plantedække kan jeg altså slappe af det meste af sommeren.

Så ja, det kan nok alligevel godt kaldes for rettidig omhu – den slags plejer jo at give gevinst på den lange bane – og så lyder det også meget pænere end dovenskab ;-)

.

Havearkitekt og forfatter
Havearkitekt og forfatter

Har du brug for en haveplan eller et godt råd om haven, så klik på billedet og læs mere.

Inspiration
Inspiration

Den dejligste have er den, som passer helt perfekt til dig og dit liv

Tegn din egen haveplan
Tegn din egen haveplan

Er du gør-det-selv typen, så klik på billedet og tag et kig på det gratis online kursus om haveplaner og haveindretning.
Rigtig god fornøjelse :-)

Haveliv på facebook
Lykken har rødder
Lykken har rødder

en skøn bog om nemme haver, hvor du kan stresse af. Fyldt med inspiration til din egen private oase.

Havetips og inspiration
Staudebedet
Staudebedet

Drømmer du om et flot staudebed, der er nemt at passe og smukt at se på - så hyg dig med Inges tips om stauder og deres særheder

Slap af i haven
Slap af i haven

Er du træt, stresset eller presset, så snup en pause i haven. Det er ligefrem videnskabeligt bevist, at haven har en helbredende virkning

Hyggelige haver
Hyggelige haver

En fin lille havebog - stopfyldt med inspiration og ideer til nemme og hyggelige haver

Smag på Haven
Smag på Haven

Køkkenhave eller ej, så kan du altid finde sunde lækkerier lige udenfor havedøren.
Brug bogen som inspiration og gå på opdagelse i havens buffet sammen med dine børn eller børnebørn

Frugthaven
Frugthaven

Skal din have være supernem at passe, smuk at kigge på og dejlig at være i, så plant en frugthave og nyd livet.