Græs

Sommerferie

Inges Havetips holder sommerferie

og  jeg snupper en pause i liggestolen,

mens græsset gror ;-)

Men du kan finde masser af havetips og ideer på
Havetip.dk

.
Find fx inspiration til staudebedet, kig omkring min have eller se
hvilken have, der passer bedst til dig og din personlighed.

.

Frugthave

.

 

Forglemmigej

Dette dejlige foto af min have har netop været vist i Familie Journalen – og det fik Anette til at spørge, om forglemmigej virkelig kan bruges som bunddække så tæt på græsplænen.

.

forglemmigej og græskanter

.

Mit umiddelbare svar var et klart JA … men efter at have tænkt mig lidt om, må jeg indrømme, at det er en sandhed med modifikationer.

Billedet er 3 år gammelt, og dengang var de mange hosta, bregner og akelejer, som lå på spring til at overtage bunddækketjansen, når forglemmigejerne visnede ned i løbet af sommeren, stadig forholdsvis små. Min tanke var, at planterne skulle leve fredeligt side om side, men virkeligheden blev anderledes.

I takt med at hosta, akelejer og bregner voksede til, blev der nemlig mindre og mindre plads og lys til, at de blå forårsbebuderes frø kunne spire, og i dag er der kun et par enkelte klynger forglemmigej tilbage dernede i baghaven ved min lille bænk.

Og det er jo præcis det, der sker i haven. De stærkeste breder sig og tager magten, medmindre man konstant er ude med riven og blander sig i hver eneste kamp rundt om i kroge og hjørner. Den slags ligger ikke til mig, så jeg har ladet den glade gule vorterod overtage forglemmigejernes plads om foråret.

De smukke forglemmigej er til gengæld flyttet om i forhavens staudebed, hvor de på dygtigste vis lukker hvert eneste hul langs græskanten – ja flere steder har de ligefrem bredt sig ud i græsset, så jeg næsten ikke nænner at slå plænen :-)

 

Lav dit eget urte-apotek

Nu frister mælkebøtternes grønne rosetter med supersunde blade til middagsbordets grønne salat.

Mælkebøtteblade er let bitre og gør sig skønt som pikant tilsætning i salatskålen. De er fyldt med vitaminer og mineraler – og styrker såvel galde som lever. Noget de fleste af os sikkert kan trænge til ovenpå vinterens knapt så sunde levevis.

Mælkebøtten er blevet populær hos den kulinariske elite, så lur mig, om ikke den udskældte blomst pludselig opnår en langt finere status i haven. Og smuk er den jo – vi skal bare lige vænne os til at tænke i nye baner.

Tusindfryd og sunde urter i græsplænen

Det gælder også de glade tusindfryd, som myldrer frem i græsplænen. Efter sigende kan planten bruges som kompres mod uren hud, udslæt og eksem, og i gamle dage spiste man tusindfryd i den såkaldte skærtorsdags-suppe, der hjalp kroppen med at rense alle de affaldsstoffer ud, som var opsamlet gennem vinteren. Nu om stunder bruges de hvide blomster nu mest i teer, hvor de har ry for at have en nyrestyrkende effekt.

.

violer og urter i græsplænen

De små smukke violer vokser tæt i min græsplæne

.

Og hvor finder jeg så de sunde mælkebøtteblade og de styrkende tusindfryd?

Åh jo, de vokser såmænd frivilligt i græsplænen lige udenfor min havedør og kræver slet ingen forplejning. De har endda selskab af vidunderlige martsvioler, som sandelig også pynter i salatskålen.

Jeg foretrækker dog at nyde violerne som muntre blå pletter i græsset, hvor de er ren balsam for sjælen. Den slags er nemlig også godt at have i et husapotek.

Læs evt mere om spiseligt ukrudt og andre spændende sager i Smag på haven

.

Det er da nemt

Det er en uge siden, min græsplæne sidst blev slået, og til min store fryd har plæneklipperen kunnet holde fri hele weekenden. Ja, jeg er såmænd lige ved at tro, at græsset sagtens kan vente 4-5 dage mere, før det skal slås. Herligt afslappende!

Lyder det for godt til at være sandt? Tja, det tænkte jeg i alt fald selv, da jeg i foråret læste en bog om biodynamiske dyrkningsmetoder. Selvom jeg af og til flirter lidt med det spirituelle og tror på, at der findes betydelig mere mellem himmel og jord, end vi mennesker fatter, så har jeg jo samtidig fødderne plantet solidt i den danske muld. Så når nogen påstår, at planeternes stilling afgør, om planter sætter blade eller blomster, så synes jeg, at det smager lidt for meget af ugebladshoroskoper.

Men hvo intet vover, intet vinder. Og tanken om at slippe for en masse græsslåning var simpelthen for fristende. Så siden foråret er græsset kun blevet klippet på de såkaldte blomsterdage. Det skulle – ifølge de biodynamiske dyrkningsmetoder – få græsset til at sætte frø i stedet for blade, og dermed begrænse væksten mærkbart.

.

slip for græsslåning.

Til min store glæde ser plænen rimelig pæn ud, selvom den vokser langsomt.

Men omvendt kan man også vælge at slå græsset på såkaldte bladdage. Så vil det vokse i ekspresfart og blive både tæt og frodigt. Sådan en græsplæne vil selvfølgelig se utrolig flot ud, men jeg er nok lige et nummer for mageligt anlagt til at gøre forsøget ;-)

Hvis du også har lyst til at eksperimentere med din græsplæne og lege lidt med planeternes stilling, så kan du finde datoerne på blad- og blomsterdagene her .  Og du må meget gerne fortælle mig, hvordan systemet virker på din græsplæne.

Havearkitekt og forfatter
Havearkitekt og forfatter

Har du brug for en haveplan eller et godt råd om haven, så klik på billedet og læs mere.

Inspiration
Inspiration

Den dejligste have er den, som passer helt perfekt til dig og dit liv

Tegn din egen haveplan
Tegn din egen haveplan

Er du gør-det-selv typen, så klik på billedet og tag et kig på det gratis online kursus om haveplaner og haveindretning.
Rigtig god fornøjelse :-)

Haveliv på facebook
Lykken har rødder
Lykken har rødder

en skøn bog om nemme haver, hvor du kan stresse af. Fyldt med inspiration til din egen private oase.

Havetips og inspiration
Staudebedet
Staudebedet

Drømmer du om et flot staudebed, der er nemt at passe og smukt at se på - så hyg dig med Inges tips om stauder og deres særheder

Slap af i haven
Slap af i haven

Er du træt, stresset eller presset, så snup en pause i haven. Det er ligefrem videnskabeligt bevist, at haven har en helbredende virkning

Hyggelige haver
Hyggelige haver

En fin lille havebog - stopfyldt med inspiration og ideer til nemme og hyggelige haver

Smag på Haven
Smag på Haven

Køkkenhave eller ej, så kan du altid finde sunde lækkerier lige udenfor havedøren.
Brug bogen som inspiration og gå på opdagelse i havens buffet sammen med dine børn eller børnebørn

Frugthaven
Frugthaven

Skal din have være supernem at passe, smuk at kigge på og dejlig at være i, så plant en frugthave og nyd livet.