Author Archive

Nu pibler vintergækker og ideer frem

Åh, hvor jeg dog nyder den milde vinter … og jeg synes slet ikke om, at frost og sne lurer lige om hjørnet. Kulde, glatte veje og varme tørklæder har aldrig rigtig været mig. Derimod elsker jeg den fortættede og lidt mystiske stemning, som hører uløseligt sammen med tåge og dis.

Det er så hyggeligt at pusle rundt i haven, lytte til dompappernes lavmælte stemmer, se skyggen af et par rådyr, som smutter ud gennem hækken, og fylde næsen med duften af våd jord.

Men det allerbedste er de små grønne spir, som skyder op gennem jorden overalt i haven. De er så fyldt med løfter og energi – og tænk, at de overhovedet tør vove sig frem.

Jeg er fascineret af deres vovemod. På denne årstid er det jo småt med de ting, som en plante skal bruge for at overleve. Lyset er sparsomt. Næringsstofferne ligger nærmest i dvale. Vandet er utilregneligt, for pludselig fryser det til is. Og bier til at bestøve er der ingen af.

.

Vintergækker

Endnu står vintergækkerne blot som små grønne spir, men pludselig er det forår

.

Det imponerer mig også, at de små vintergækker og erantis udelukkende lader sig guide af temperaturen. Træer og buske skæver som oftest til dagslængden, før de springer ud, men vore tidlige forårsbebudere benytter sig ikke af den slags forholdsregler. I milde vintre kan de titte frem allerede ved juletid, og så tager de ellers de tæsk og frostgrader, som måtte følge.

Sådan er det med sande pionerer. De er ukuelige, optimistiske og hårdføre. De bliver ofte stemplet som naive, stædige eller sågar pågående, men verden ville godt nok være et kedeligt sted, hvis de ikke fandtes. Uden vintergækkerne ville foråret virke uendelig fjernt, og uden påtrængende rådyr ville vinterdagene nemt blive ensformige.

.

rådyr æder fuglefrø

De første rådyr i haven var sky pionerer, men i dag betragter de unge bukke haven som et tag-selv-bord

.

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke hører til pionererne. Men jeg bliver inspireret af dem – og de sidste par dage har jeg gået en del derude i haven og sludret med vintergækkernes optimistiske grønne bladspidser.

Så nu myldrer ideer om haveterapi, guidede inspirationsbesøg i haven samt virtuelle haveplaner rundt i mit hoved. Ja, det er såmænd lige før, at frost og sne er velkomne for en stund, så jeg kan få styr på alle planerne :-)

.

Beskæring handler også om tid og lyst

I forgårs forsøgte jeg mig med lidt tiltrængt beskæring i frugthaven, og det fik et par havevenner til at undre sig, for det jo ellers sund fornuft at klare beskæringsarbejdet sidst på sommeren. På den årstid heler sårene efter sav og grensaks hurtigt, så svampe og andre sygdomme ikke når at inficere træet.

Generelt følger jeg da også de anvisninger, som dygtige gartnere giver. På den anden side har vinterbeskæring været brugt i århundreder, så af og til kan jeg godt komme lidt i vildrede. Det er ligesom med spinat og ost – i perioder udråbes det som enormt sundt, og så lige pludselig anses det nærmest for at være skadeligt.

.

Beskæring af frugttræer

.

Jeg tror, vi skal lytte rigtig godt efter de kloge hoveder, men jeg mener også, at vi skal mærke efter, hvad vi selv har lyst til og synes om. Og hvad der passer ind i vores liv og hverdag.

For det er altså ikke særlig sjovt at stresse rundt med grensaven en hed sensommerdag, hvis man hellere vil slappe af på terrassen. Så må det efter min bedste overbevisning være bedre at vente med beskæringsarbejdet til en klar vinterdag, hvor lidt tiltrængt motion og frisk luft vil sætte humøret i vejret.

Grønne fingre

Måske tager jeg fejl, men jeg har altid haft en ide om, at det, der gøres med glæde, fungerer meget bedre end det, der gøres af pligt. Jeg vover også at tro, at vores humør påvirker planterne. Hvis vi er sure og trætte, bliver både planternes og vores eget immunforsvar forringet – såvel sommer som vinter.

.

æblegrene

.

Er vi derimod i godt humør og hygger os med at beskære eller for den sags skyld at rive eller grave, så vil planterne føle sig godt tilpas – og det øger deres modstandskraft. Det er såmænd årsagen til at nogle mennesker har såkaldt grønne fingre. De elsker ganske enkelt deres planter og nyder at arbejde med dem.

Når det er sagt, så tilstår jeg dog gerne, at jeg simpelthen ikke havde tid til at beskære mine træer i sensommeren ;-)

. . . . .

Her kan du læse mere om beskæring og planter, der bløder.

Et nyt år – og beskæring af det gamle

Egentlig bryder jeg mig ikke om beskæring. Jeg kan bedst lide, at træer og buske får lov at vokse sig store og statelige … eller krogede og interessante. I det hele taget synes jeg, at såvel planter som mennesker skal have mulighed for at udvikle deres evner og skønhed.

Men jeg må jo erkende, at det kan være nødvendigt med lidt begrænsning og beskæring, hvis der skal være lys, luft og plads til alle. Så derfor har jeg tilbragt denne pragtfulde vintersolskinsdag i frugthaven – bevæbnet med sav og ørnenæb.

.

Beskæring af frugttræer

.

Det var ikke nemt! Og resultatet kan unægtelig diskuteres. Sagen er nemlig, at mine frugttræer har været vinde og skæve lige fra barnsben. Nogle er blevet plantet om gentagne gange i deres ungdom, andre har været i nærkontakt med fejende råbukke, og en del er snarere købt af medynk end med fornuft. En overgang havde jeg nemlig en ide om at skulle ”frelse” alle planter, der så triste og sløje ud.

Desuden er mine frugttræer podet på forskellige stammer. En god håndfuld vokser nærmest eksplosivt, andre opfører sig rimelig normalt, og et par stykker lider tydeligvis af højdeskræk. Til gengæld breder de sig grænsende til det uopdragne.

Beskæring kræver øjemål

Og for at det ikke skal være løgn, så fik jeg en raptus for 3-4 år siden og eksperimenterede vildt med sav og grensaks. Jeg led af en forbigående ide om, at jeg burde vide alt om beskæring, og at enhver havekvinde med respekt for sig selv burde kunne beskære et træ korrekt. Desværre havde jeg glemt at tage mit medfødte øjemål – eller mangel på samme – i ed!

Med andre ord er min frugthave en perfekt demonstration af, hvad man IKKE skal gøre. Men den har sjæl og charme – og sådan er livet vel. Det er som bekendt fejltagelserne, der gør os klogere og bedre. Det gik jeg og tænkte på i dag, mens jeg nød solskinnet, lagde planer for fremtiden og forsøgte at rette lidt op på fortidens fejl. Faktisk en rigtig god måde at starte det nye år på.

GODT NYTÅR :-)

.

Beskæring af frugttræer

.

Tulipaner i krukker – du kan lige nå det

Det er altså farligt at handle ind på denne årstid. Både supermarkeder, planteskoler og webshops har tilbud på forårsløg, og forleden gik det da også galt. Før jeg fik set mig om, sprang adskillige løgposer med tulipaner ned i indkøbsvognen og fik kasseapparatet til at bimle og bamle ;-)

Det er ganske vist lige på falderebet at lægge forårsløg her i november, men det plejer at gå. Undertiden resulterer det i lidt senere blomstring, men det er helt okay med mig. Mine tulipaner står nemlig i krukker, og en del af dem må gerne blomstre så sent som muligt, mens jeg venter på den første rosenknop.

.

Dyrk tulipaner i krukker

.

For år tilbage var jeg ikke særlig vild med krukker, men i takt med at rådyrene rykkede ind i haven og mæskede sig i tulipaner og roser, indså jeg, at enten måtte jeg vælge disse ”delikatesser” fra eller også måtte jeg flytte dem om på gårdspladsen, hvor de kunne stå trygt bag en solid låge.

Problemet var bare, at gårdspladsen består af gamle brokker, fundamenter fra tidligere bygninger, småsten og grus. Så efter at have svedt, småbandet og fået vabler i hænderne, opgav jeg alt om plantehuller og købte i stedet et par store krukker.

Det har jeg bestemt ikke fortrudt, og for hvert år kommer der flere krukker til. Så efterhånden har jeg en samling til tulipaner og en samling til roser.

Sådan kan du dyrke tulipaner i krukker

Sommeren igennem står tulipankrukkerne i en skyggefuld og ubemærket krog. Et par af dem er som regel tomme, for tulipaner er jo lunefulde, og når der bliver for langt mellem løgene eller det begynder at knibe med blomstringen, tømmer jeg simpelthen krukken og starter på en frisk.

Når adventstiden så nærmer sig, finder jeg krukkerne frem. Lægger et par håndfulde småsten fra gårdspladsen i bunden som dræn og fylder cirka halvt op med pottemuld tilsat en smule grus. Dernæst bliver de nyindkøbte løg sat i tæt trængsel og dækket med 10-15 centimeter grusblandet muld.

.

Hyacinter og gran i krukke

.

Og så går jeg på rov i havens stedsegrønne klynger af buksbom, taks, gran, tuja og kristtorn. Klipper lidt hist, beskærer lidt pist og pynter krukkerne til jul.

I milde år hænder det, at jeg putter et par små hyacinter ned mellem grangrenene, men ellers får vinteren, krukkerne og tiden lov at passe sig selv, mens jeg glæder mig til forårets farvestrålende tulipaner.

.

Livslang lykke – så dyrk din indre have

Fornylig spurgte en kær bekendt, hvordan man dog – sådan rent mentalt – forbereder sig på at flytte fra sin dejlige have.

Uha, tænkte jeg, det er da fuldkommen umuligt at svare på. Det kan jo aldrig blive andet end letkøbte floskler eller tom trøst. Hvis man virkelig elsker sin have, er det nemlig utrolig smerteligt at forlade den. Det er ligesom at tage afsked med en nær, trofast og kærlig ven.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på et gammelt kinesisk ordsprog, der lyder noget i retning af:

Ønsker du en dags lykke, så drik dig fuld.

Ønsker du en uges lykke, så slagt en gris

Ønsker du et års lykke, så gift dig

Men ønsker du livslang lykke – så dyrk en have

.

Hasselbuske og fuglehus

.

Haver gør noget ved os – både fysisk og psykisk. Hvis vi bruger tid på dem – og i dem – kryber de ind under huden og tager bo i hjertet. Vi skaber dem – og de skaber os. De spejler vores glæde og lytter til vore bekymringer. De er levende, nærværende, tålmodige, men til tider også udfordrende og anstrengende. De lægger beslag på vores opmærksomhed, giver plads til vores opfindsomhed og kvitterer med utallige små og store glæder.

Din have og jorden er kun til låns

Men som alt andet i denne foranderlige og forgængelige verden er haven kun til låns. Alt, hvad vi elsker, vil vi før eller siden miste. Jeg tror aldrig, at jeg lærer at acceptere eller forstå denne grundlæggende præmis i livet, men fakta er, at vi rent fysisk forlader jordkloden på samme måde, som vi ankom.

November måned står jo i dødens tegn. I kirken fejres Alle Helgens Dag, i flere og flere hjem holdes halloween på festlig – og en lille smule uhyggelig vis – og i haven takker sommerens muntre og skabende liv for alvor af. Det er tid til eftertanke.

.

Græskar og halloween

.

For mig at se bliver livet dog ufattelig svært, hvis eftertanken kun har fokus på fortiden og det, vi har måttet lade bag os. Meningen med livet kan ikke være, at sorg og savn skal være vores nærmeste følgesvende. Så selvom vemoden godt kan lure lidt i krogene på denne mørke årstid, så vil jeg i skumringstimen bevidst vælge at flytte blikket fra den højt skattede men dog forgængelige og foranderlige have udenfor vinduerne og i stedet rette det mod min indre have.

Kald den for sjælen, sindet eller hjertet – én ting er helt sikkert: Den kan dyrkes hvert eneste sekund gennem hele livet … og jo mere nænsomt, kærligt og tålmodigt vi planter, sår og luger, jo skønnere bliver den.

.

 

Nedfaldsblade – til gavn eller ej

Forleden dag fortalte jeg om løvfald og de raslende nedfaldsblade, der dækker græsplænen i min have. Det fik Vivian til at spørge, om man egentlig gør haven/ormene en tjeneste ved at lade bladene ligge.

Min første indskydelse var, at selvfølgelig gør man da det! Naturen er jo hensigtsmæssigt indrettet, og når den drysser om sig med blade, er det netop for at give regnormene noget at gumle i. For at sige det temmelig firkantet, så bliver muldjorden mere og mere næringsrig, jo flere blade regnormene gnasker i sig – og det er til gavn for planterne.

Sådan foregår det ude i skoven, og sådan ville jeg ønske, at det også fik lov at foregå i landets mange haver. Men inderst inde ved jeg godt, at der er forskel på naturen i skoven og kulturen i haven.

.

Nedfaldsblade

Blade og æbler pryder græsplænen til gavn for naturen

.

Der er fx ingen indkørsler, terrasser og flisegange ude i skoven. Der er heller ikke dræbersnegle! Og der er slet ingen græsplæner, der får åndenød under et alt for tæt tæppe af blade.
Der er heller ikke staude- og rosenbede, der kræver ekstra gødning eller særskilt vinterdækning – eller køkkenhaver, der har godt af velomsat kompost.

Natur eller kultur i haven

Når vi samler/fjerner nedfaldsbladene i haven, behøver det ikke kun at være af æstetiske grunde eller for at vise naboen, at vi skam har styr på tingene ;-)
Det kan også være, fordi vi gerne vil udnytte bladene optimalt i komposten, beskytte højt skattede planter, forebygge sneskimmel i græsplænen eller undgå fedtede og glatte pletter på stier og gangarealer.

Så jo mere, jeg tænker over det, jo sværere synes jeg faktisk, det er at svare på Vivians spørgsmål. Jo, når det gælder regnormene og alle de andre ”nedbrydnings- og omsætningsorganismer”, er jeg slet ikke i tvivl. De foretrækker helt klart et godt lag blade, og jo bedre livsbetingelser alt småkravlet i haven har, jo mere fuglesang vil vi haveejere kunne glæde os over om sommeren.

Når det gælder selve haven, tør jeg derimod ikke give et entydigt svar. Det kommer nemlig fuldstændig an på, hvordan den er indrettet og hvilke forventninger, ønsker og drømme dens ejer har.

Og JA, jeg kan skam sagtens falde på halen af beundring over en velrevet grøn græsplæne samt en nydelig kompostbunke. I år er jeg bare lidt smådoven og foretrækker at læne mig tilbage og nyde løvfaldet og vindens leg med bladene samt naturens væsen derude i haven :-)

.

Gyldent løvfald - kirsebærtræ

Kirsebærtræets gyldne blade farver både himmel og græs

.

Løvfald – nu slipper træerne det gamle

NU falder bladene. Et for et eller i samlet flok lader de sig lokke af vinden. Hvirvler graciøst, nonchalant og legende gennem luften. Og dækker græsset med gyldne farver. Det er løvfaldstid.

.

Løvfald - nedfaldsblade i frugthaven

Gyldne blade i frugthaven

.

På det praktiske plan lader jeg bladene ligge, hvor de er landet. Jeg ved jo, at blæst og storm snart vil feje de fleste ind mellem buske og stauder, og at resten altid kan samles op med rive eller plæneklipper på en stille og lun novemberdag, hvis … og jeg siger udtrykkelig ”hvis” … jeg … mod forventning … skulle blive myreflittig.
Og ellers gør de jo ingen skade. De er en del af naturens intelligente kredsløb og giver liv til millioner af små organismer, der danner grundlaget i fødekæden og skaber den variation, fuglesang og stemning i haven, som jeg elsker.

Leg, løvfald og letsind

På det muntre plan trasker jeg gennem de tørre og raslende blade. Suger nuancer fra brunt over gyldent til orange og rødt gennem nethinderne og langt ind i hjernen, hvor roen og glæden langsomt lander, mens jeg fortsætter ad havens stier. Fornøjet lytter jeg til den muntre raslen og sprøde knasen under mine træskosåler og får lyst til at hoppe på barnlig vis.

Kald mig bare et letsindigt rodehoved – det er så sjældent, det sker! Så sjældent jeg vover at give los i tillid til, at alt nok skal falde til ro og orden igen uden mit bidrag og min indsats.

.

løvfald - kirsebærblade

Naturens kaos er altid smukt

.

Det pudsige er, at de dybere erkendelser og aha-oplevelser altid melder sig, når vi et kort øjeblik tør slappe af og lade os føre med af vinden ganske som bladene. Og mens jeg står der midt i haven og nyder efterårets skarpe men smukke friskhed, slår det mig pludselig, at vi burde gøre ligesom træerne: Bare slippe og smide alt overflødigt. Lade vore tanker dale til jorden som blade i sikker forvisning om, at de vil forrådne, forsvinde eller formulde.

For sagen er jo den, at hvis træerne fastholdt bladene – eller bladene klamrede sig til træerne, ville der aldrig opstå noget nyt. Så ville det brugte, det slidte og det udtjente ikke kunne omdannes til ny vækst og nye friske, grønne blade.

Ønsker dig en smuk og dejlig weekend

.

 

Roser i krukker

Rådyr elsker roser – og jeg elsker både rådyr og roser. Så for at undgå konflikter har jeg flyttet de blomstrende smuksakker ind på gårdspladsen, hvor jeg kan nyde dem uforstyrret bag hegn og låge.

Men sådan en gårdsplads er jo fyldt med elendig jord, store sten og gamle brokker. Så i stedet for at udfordre både ryg og spadeskaft, har jeg plantet roserne i krukker, og indtil videre fungerer det over al forventning. Men det allerbedste er næsten, at de duftende blomster i kommet op i næsehøjde. Åh, at trisse fra krukke til krukke og begrave næsen i duftende skønhed – se, det er livskvalitet på luksusklasse.

.

Roser i krukker - Rose Inspiration

Inspiration i fuldt flor den 23 oktober

.

Krukkerne varierer i størrelse. De mindste, hvor der kun er plads til en enkelt rose, er 30 cm i diameter og tilsvarende høje. De største er omkring 35 cm høje og har en diameter på 45 cm. Dem har jeg plantet 3 roser i.

Og nej, det er hverken små eller beskedne roser. Faktisk har jeg vovet at putte både Gertrude Jekyll og Willestrup/Eden, der begge kan blive op til 2 meter høje, ned i et par af krukkerne. Og der er såmænd også blevet plads til Queen Elizabeth, Princess Margareta og The Generous Gardener, der kan nå op på halvanden meters højde.

Resten af roserne er omkring 60-90 centimeter høje og en skønsom blanding af engelske, buket og storblomstrede roser. Det er nu engang de typer, jeg bedst kan lide – og så satser jeg på, at min omsorg og kærlighed til dem kompenserer for manglende plads og udfoldelsesmuligheder. I betragtning af, at mange af dem stadig står med blomster og knopper her sidst i oktober lader det til, at de har det udmærket.

.

Roser i krukker

.

Det springende punkt bliver vinteren. Sidste år dækkede jeg krukkerne grundigt med grangrene – både foroven og i tæt formation på siderne – men da foråret kom, var Prinsesse Alexandra, Graham Thomas og et par mere frosset ihjel. Måske ville det også være sket, hvis de havde været plantet på almindelig vis i jorden. Barfrosten var jo slem, og rundt om i landet var der mange roser, som takkede af.

Ifølge Laubjerg Planteskole, der er specialister i roser, er det optimale dog at sætte krukkerne under tag i et redskabsskur, en garage eller lignende. Så i år er der gjort plads til samtlige roser i den gamle stald. Det bliver ganske vist et værre slæb at få dem derind, men hvad gør man ikke i kærlighedens navn <3

.

Den indre gartner

Bedst som jeg tullede rundt i haven i dag og koncentrerede mig om at nyde det skønne vejr, blev jeg overfaldet af et energiflip. Eller var det mon skvalderkålen, der spændte ben for min indre gartner?

Før jeg fik set mig om, kravlede jeg i alt fald rundt på alle fire, mens jeg skiftevis pillede, hev, rev og sled for at få graveskovlen under de meterlange rødder. Unægtelig et temmelig uoverskueligt projekt, så det endte da også med, at jeg snuppede en pause, mens jeg henfaldt til spekulativ undren.

For hvorfor har vi haveejere egentlig så meget imod skvalderkål? Det er jo ikke nogen grim plante. Den hverken lugter, stikker eller brænder. Den er heller ikke giftig … dens krydrede blade er tværtimod fyldt med sundhed, og når den folder sine hvide skærme ud ved midsommertide, er den da både køn og elegant. Smuk i buketter og effektiv som bunddække ;-)

Men det er også en stærk og robust plante … nå ja, måske grænsende til det dominerende. Og hånden på hjertet: Vi bliver usikre. Vi bryder os ikke om ting, vi ikke kan styre.

Haven er vores jordlod, vores ejendom og besiddelse, og når vi pusler mellem træer, buske og blomster, plejer vi den indre ”gartner”, som gerne vil bestemme under dække af at være dygtig, kreativ, energisk, æstetiker osv. Selvsamme ”gartner” har i øvrigt mange ansigter, og dukker undertiden også op på arbejdspladsen, i familien, i parforholdet, i venskaber eller hvor ”skvalderkål” nu måtte true – og ganske som i haven hænder det, at den lille gartner først bliver utryg og siden kompromisløs.

.

Hosta

.

En af de planter, der ikke lader sig gå på af en smule – eller for den sags skyld af rigtig meget skvalderkål, er hostaen. Beskeden og dog med urokkeligt selvværd står den fast, sætter sine grænser og indtager sin plads … hverken mere eller mindre.

.

 

Efterår og tid til eftertanke

Jeg kan ikke rigtig tage mig sammen for tiden. Tuller bare rundt i haven, trækker tiden i langdrag og prøver at fastholde nuet.

Kærtegner et plettet blad, nyder et solstrejf mellem skyerne, begraver blikket i sankthansurtens dybe glød, samler et regnvådt æble op fra græsset og bider, så saften sprøjter, lader kulden fra bænken krybe helt ind under huden, rejser mig brat men sænker atter farten for at lytte til de raslende blade under mine fødder. Må lige traske endnu en tur ad havens stier og stjæler til sidst – på vej mod husets lune aftenhygge – et kys fra en kølig rosenmund.

.

Rose Lady Emma Hamilton

Lady Emma Hamilton - og nej, normalt kysser jeg ikke på damer ;-)

.

Det er efterår, og jeg burde være flittig. Samle æbler, slå græs, rydde op i køkkenhaven, dele stauder og måske studse den brede buksbomhæk.

Men det både må og kan vente. Jeg har brug for en pause og vælger at betragte efteråret som en omstillingsproces mellem sommerens skaberkraft og vinterens fordybelse.

Jeg vil følge naturens tempo. Forundres over træer og buske, der deler så gavmildt ud af frugt, mens de smider om sig med blade og afslører sommerens tilvækst. Måske bør jeg overveje, hvilke frugter jeg selv fik sat i sommerens løb – og fik jeg mon taget hånd om egen vækst?

Snart vil den første nattefrost få tallerkensmækker, georginer og gladiolus til at segne. Så vil jeg finde riven og gummistøvlerne frem. Rydde op, gøre klar til et nyt kapitel og glædes over de frø, der er sået. Jeg ved jo, at der under det stille forfald lurer spirende kræfter …

.

Tallerkensmækker

Tallerkensmækker er flinke til at så sig selv

.

Havearkitekt og forfatter
Havearkitekt og forfatter

Har du brug for en haveplan eller et godt råd om haven, så klik på billedet og læs mere.

Inspiration
Inspiration

Den dejligste have er den, som passer helt perfekt til dig og dit liv

Tegn din egen haveplan
Tegn din egen haveplan

Er du gør-det-selv typen, så klik på billedet og tag et kig på det gratis online kursus om haveplaner og haveindretning.
Rigtig god fornøjelse :-)

Haveliv på facebook
Lykken har rødder
Lykken har rødder

en skøn bog om nemme haver, hvor du kan stresse af. Fyldt med inspiration til din egen private oase.

Havetips og inspiration
Staudebedet
Staudebedet

Drømmer du om et flot staudebed, der er nemt at passe og smukt at se på - så hyg dig med Inges tips om stauder og deres særheder

Slap af i haven
Slap af i haven

Er du træt, stresset eller presset, så snup en pause i haven. Det er ligefrem videnskabeligt bevist, at haven har en helbredende virkning

Hyggelige haver
Hyggelige haver

En fin lille havebog - stopfyldt med inspiration og ideer til nemme og hyggelige haver

Smag på Haven
Smag på Haven

Køkkenhave eller ej, så kan du altid finde sunde lækkerier lige udenfor havedøren.
Brug bogen som inspiration og gå på opdagelse i havens buffet sammen med dine børn eller børnebørn

Frugthaven
Frugthaven

Skal din have være supernem at passe, smuk at kigge på og dejlig at være i, så plant en frugthave og nyd livet.